Nye tider…

 

Kære kunder

En æra slutter og en ny begynder!

Renault importøren i Danmark har valgt, at der kun skal være 5 forhandler ejerskaber i Danmark. Det bliver 5 af de største forhandlere i landet, som vi ikke er blandt.

Af den årsag, stopper vi helt som forhandler, samt autoriseret værksted af Renault/Dacia formentligt pr. 31-12-2023, dog senest pr. 30-4-2024.

Når man er født ind i bilbranchen og som Danmarks ældste Renault forhandler gennem 67 år, ved man godt at forandringer er uundgåelige. Bilbranchen ændrer sig desuden kraftigt i disse år og vi følger selvfølgelig med, som vi altid har gjort. Derfor har vi valgt at blive en del af den landsdækkende kæde CarPeople, som er det ideelle match for vores virksomhed.

For os, handler det om at kunne give jer som kunder, de bedste muligheder, samtidig med at vi fremtidssikrer vores virksomhed og skaber tryghed for vores 14 medarbejdere.

Som CarPeople-værksted, giver det mulighed for at reparere og servicere alle bilmærker (inkl. Renault og Dacia). Vi bliver ligeledes certificeret el- og hybridværksted, og kan derfor håndtere alle elbiler.

Vi fortsætter naturligvis vores salg af brugte biler, reparation af autoskader/forsikringsskader for alle forsikringsselskaber, biludlejning, varevognscenter, dækcenter, klargøringscenter m.v.

Hos Bil Center Syd A/S, ser vi en fremtid for os med masser af muligheder, hvor vi kan bevare servicen for vores eksisterende kunder og være klar til at modtage nye. Sydmotorvejen og afkørsel 41, har ligeledes givet os den perfekte beliggenhed, da adgangen til os er blevet nem og bekvem.

Selvom dele af forretningen vil ændre sig, kommer vi til at holde fast i vores DNA. Det betyder for dig som kunde, at du vil blive mødt af de samme personer, som du plejer – og vi sørger selvfølgelig for at holde dig kørende…

Med venlig hilsen

Gitte Enggaard & Trine Frederiksen

 

 

Har du spørgsmål til noget, er du velkommen til at komme forbi eller kontakte os på telefon 55 38 60 27

Bil Center Syd A/S i Stensved – Vi holder dig kørende….

 

CarPeople er en landsdækkende kæde af autoforhandlere og værksteder, der udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere…